Scandinavian Properties A/S

Get Flash

Nyt navn

Investea Sweden Properties A/S har skiftet navn til Scandinavian Properties A/S. Selskabet investerer i en helt unik portefølje med 4 ejendomme, alle beliggende i større svenske byer med befolkningsvækst og økonomisk fremgang. Selskabet er noteret på Nasdaq OMX i København.

Stockholm Retail

Scandinavian Properties A/S har købt aktiemajoriteten i Investea Stockholm Retail A/S, der ejer indkøbscentret Hallunda Centrum i Stockholm-området. Centret indeholder betydelige udviklingsmuligheder og forventes at bidrage væsentligt til koncernens fremtidige værdiskabelse.

Ejendomme med stort udviklingspotentiale

Selskabets største ejendom er bydelscenteret Angered Centrum i Gøteborg med et areal på over 43.000 m² og en samlet årlig leje på over SEK 56 mio. Porteføljens øvrige ejendomme er beliggende i attraktive områder i Stockholm og Skellefteå.

Generelt er ejendommene kendetegnet ved betydelige udviklingsmuligheder. Blandt andet har Västra Götaland-regionen vedtaget en handlingsplan for bygning af et nærsygehus i Angered Centrum. I ejendommene i Skellefteå består udviklingsmulighederne i at optimere eksisterende kontorarealer. I forbindelse med ejendommen i Kungens Kurva er det muligt at udbygge ejendommen eller opføre en separat ejendom på grunden.