08. marts 2010
Selskabet har netop indgået en betinget aftale med Västra
Götalands Regionen ("VGR") vedrørende salg af et grundareal på ca.
7.050 m2 i Angered, Gøteborg. Aftalen er blandt andet betinget af,
at en ny lokalplan for Angered besluttes endeligt inden 31.
december 2013.
Salgsprisen for grundarealet udgør SEK 22,0 mio., der forfalder
til betaling tidligst den 1. april 2011 og senest den 31. december
2013 afhængig af, hvornår betingelserne i aftalen er opfyldte.
Grundsalget sker med henblik på VGRs opførelse af et nærsygehus
på egen grund frem for opførelse på selskabets grund, som beskrevet
i selskabets børsprospekt, mod at selskabet samtidig tildeles
omfattende byggeretter til butik, hotel og beboelse. Gennemførelsen
af grundsalget er en strategisk beslutning fra ledelsens side, da
det vurderes, at selskabet i dagens marked ikke ville kunne opnå
den nødvendige finansiering til gennemførelsen af sygehusbyggeriet
uden en større kapitaludvidelse.
Læs mere i børsmeddelelse (åbner i
pdf)