Succesfuld børsnotering i et vanskeligt marked

2. december 2008

Investea Sweden Properties børsnoteres den 15. december.

Hvad kun få havde troet muligt, har Investea Sweden Properties gennemført med succes.

Efter en udbudsperiode på ca. 1 måned har selskabet opnået en aktiespredning på ca. 500 investorer, og dermed er selskabet klar til børsnotering på Nasdaq OMX Copenhagen den 15. december.

Jørgen Hauglund, Adm. direktør for Investea Sweden Properties A/S udtaler: "At det er lykkedes at skabe tilstrækkelig investorinteresse på et tidspunkt, hvor aktiemarkedet er i et historisk lavpunkt, vidner om en stærk investeringscase med et helt usædvanligt potentiale. Vi glæder os nu til at gennemføre selskabets forretningsplan og realisere de værdier, som ejendommenes udviklingspotentialer indeholder."

Læs pressemeddelelsen (åbner i pdf)