Selskabet

Scandinavian Properties A/S er et dansk aktieselskab registreret den 2. september 2005 i Erhvervs- & Selskabsstyrelsen under CVR nr. 2898 2550.

Investerer i velbeliggende udlejningsejendomme med udviklingspotentiale

Selskabets formål er at investere i velbeliggende udlejningsejendomme med udviklingspotentiale i dynamiske svenske regioner og at gennemføre værdiskabende udviklingsprojekter med henblik på efterfølgende realisering af gevinsten ved salg af ejendomme.

Udvidelse af porteføljen

Det er selskabets strategi gradvist at udvide porteføljen af udviklingsejendomme ved investeringer i nye ejendomme, samtidig med at færdigudviklede ejendomme sælges, og de opnåede gevinster realiseres.

Optimering af driftindtjening

Udover at udvikle porteføljen gennem udvidelser, ombygninger, renoveringer, moderniseringer og ny anvendelse af arealer, vil selskabet søge at optimere driftsindtjeningen i ejendommene ved løbende at tage initiativer i relation til forbedring af lejersammensætning, driftseffektivitet, markedsføring og andre forhold, der påvirker ejendommenes konkurrenceevne i forhold til konkurrerende udlejningsejendomme.